SIGNE TOPHOLM
Psykomotorisk Terapeut, Akupunktør og Massør
- med efteruddannelse i Kranio Sacral Terapi

SloHvad er psykomotorisk fysioterapi:
Psykomotorisk fysioterapi er en blid og dyb helhedsorienteret behandlingsform, der forebygger og afhjælper spændinger, smerter og skader, ved at afspænde- og balancere muskler og led, samt at arbejde med kropsholdning og bevægmønstre.
Psykomotorisk fysioterapi arbejder – ligesom kranio sacral terapi – med udgangspunkt i centralnervesystemet, bl.a. gennem aktivering af kroppens naturlige energipunkter, samt blid og meget behagelig behandlling af bindevæv og aktuelle spændingstilstande.
Behandlingen øger din kropsbevidsthed, din jordforbindelse, din kontakt til din intuition, dit blodomløb, dit naturlige energiflow og hjælper dig med at blive bedre til at mærke- og sætte dine grænser i hverdagen, gennem skærpet kontakt til dine indre ressourcer. Derudover styrker behandlingen dit immunforsvar og beroligere/skærper dit nervesystem, gennem specifikke akuressur punkter og aktivering af kroppens meridianer.
Psykomotorisk fysioterapi er en kropslig og indre proces til at acceptere dig selv og rumme følelser, angst/frygt. En hjælp til at finde dine ressourcer, så du f.eks. forebygger og undgår stress. Du styrkes i at fokusere og træffe valg, som er rigtige og vigtige for dig, og derved tage vare på dig selv både fysisk og psykisk.
En behandling foregår med tøj på og kan både foregå liggende, siddende og stående, med mulighed for forskellige øvelser. Behandlingen kan ses som en kropslig, sjælelig og verbal dialog, mellem dig og mig og mellem dit inderste og din krop.
gan

Hjertelig velkommen på klinikken, Alkenvej 73 i Alken


På klinikken tilbyder jeg Psykomotorisk behandling, Kranio Sacral, akupressur, akupunktur og afspændende wellness-massage til børn og kvinder.

Behandlingerne hjælper din krops naturlige evne til selvregulering, og styrker og afbalancerer dit helbred på alle planer. 


Jeg er uddannet i Psykomotorisk behandling som er en anerkendt helhedsorienteret behandlingsmetode, med naturvidenskabelig og neurologisk dokumenteret effekt. Derudover er jeg uddannet lægeeksamineret Fysiurgisk massør og akupunktør, og har en række efteruddannelseskurser blandt andet indenfor Kranio Sacral terapi, bindevævsmassage og akupressur, som samlet set indgår i behandling af overordnet set tre kropslige systemer:

  • Det muskuloskeletale system (muskler og knogler)
  • Det viscerale system (organer, herunder nerver, blodkar og lymfesystem)
  • Det kranio-sakrale system (sammenhængen mellem de enkelte knogler i kraniet, korsbenet samt rygmarvs- og hjernehinder og den væske der flyder i dette system)

Jeg tilrettelægger enhver behandling, så den passer til dine ønsker og behov. Klik øverst i menuen på den behandling du ønsker at se.


Klinikrummet er roligt og lyst – her er kun én klient ad gangen, og derfor god tid til dig.