SIGNE TOPHOLM
Psykomotorisk Terapeut, Akupunktør og Massør
- med efteruddannelse i Kranio Sacral Terapi

SloHvad er psykomotorisk fysioterapi:
Psykomotorisk fysioterapi er en blid og dyb helhedsorienteret behandlingsform, der forebygger og afhjælper spændinger, smerter og skader, ved at afspænde- og balancere muskler og led, samt at arbejde med kropsholdning og bevægmønstre.
Psykomotorisk fysioterapi arbejder – ligesom kranio sacral terapi – med udgangspunkt i centralnervesystemet, bl.a. gennem aktivering af kroppens naturlige energipunkter, samt blid og meget behagelig behandlling af bindevæv og aktuelle spændingstilstande.
Behandlingen øger din kropsbevidsthed, din jordforbindelse, din kontakt til din intuition, dit blodomløb, dit naturlige energiflow og hjælper dig med at blive bedre til at mærke- og sætte dine grænser i hverdagen, gennem skærpet kontakt til dine indre ressourcer. Derudover styrker behandlingen dit immunforsvar og beroligere/skærper dit nervesystem, gennem specifikke akuressur punkter og aktivering af kroppens meridianer.
Psykomotorisk fysioterapi er en kropslig og indre proces til at acceptere dig selv og rumme følelser, angst/frygt. En hjælp til at finde dine ressourcer, så du f.eks. forebygger og undgår stress. Du styrkes i at fokusere og træffe valg, som er rigtige og vigtige for dig, og derved tage vare på dig selv både fysisk og psykisk.
En behandling foregår med tøj på og kan både foregå liggende, siddende og stående, med mulighed for forskellige øvelser. Behandlingen kan ses som en kropslig, sjælelig og verbal dialog, mellem dig og mig og mellem dit inderste og din krop.
gan

Du får bl.a. vist hvilke akuppressur punkter du selv kan aktivere, for at understøtte den positive virkning af behandlingerne. Herved får du et konkret redskab til at hjælpe dig selv og balancere hele dit immunsystem, organ-, fordøjelses-, og hormonsystem, således at du mellem hver behandling let kan gøre noget godt for dig selv og styrke dit helbred og velvære på alle planer.  


Derudover bidrager behandlingerne til din krops naturlige evne til selvregulering, blandt andet i forholdt til aktivering af det parasympatiske nervesystem, samt regulering af oxytocin og chi(livsenergi): 


Regulering af oxytocin

Det moderne samfunds store krav - dels fra vores omgivelser og ikke mindst fra os selv - øger udskillelsen af hormonet kortisol i vores krop. Kortisol kan kortvarigt fungere som en indsprøjtning af energi og en sanseskærper, mens langvarigt forhøjet kortisolniveau kan forsage stress, søvnløshed, overvægt, depression, astma og allergi. Heldigvis er vi mennesker også i stand til at producere hormonet oxytocin, som er kortisols modsætning og kroppens eget “antistress program“.

Når oxytocin udløses, hæmmes udskillelsen af kortisol. Herved sænkes vores puls, blodtryk og åndedræt; vi bliver rolige i stedet for urolige og kroppens blod løber mod immunsystem, organer og fordøjelsessystem i stedet for til muskler og hjerne. Oxytocin udløses blandt andet når du føler dig tryg og gør noget godt for dig selv. Det, der stimulerer frigørelsen af oxytocin allermest, er berøring, afspænding og bevægelse.


Regulering af chi(livsenergi) 

Behandlingerne hjælper frigørelsen af chi-energi(livsenergi), der bl.a. strømmer igennem vores meridiansystem, organsystem, muskler, led og knogler. Chi-energien er essentiel for vores helbred, fysisk, psykisk og spirituelt. Hvis der er blokering eller i ubalance af chi i vores krop, dannes der et fysisk symptom på ubehag eller sygdom. Det er derfor vigtigt at genoprette og vedligeholde kroppens Chi. 


Effekt på nervesystemet

Når vi bliver udsat for belastning responderer det sympatiske nervesystem(kamp/flugt nervesystemet) med forskellige former for spændinger og blokeringer. Hvis spændingerne bliver siddende i vores nervesystem, opstår der symptomer som træthed, søvnløshed, angst, åndedrætsbesvær, lav stresstærskel med mere. 

Behandlingerne hjælper dit nervesystem til - på en blid og nænsom måde - at forløse spændinger fra eventuelle overbelastninger, der i større eller mindre grad kan sidde fastlåst i dit centralnervesystem og i psoas muskel der korresponderer direkte med dit stress niveau. Herved regenerer dit nervesystem, fordi den parasympatiske del af nervesystemet(det beroligende nervesystem) bliver mere stabilt.

Hvad kan du selv gøre under behandlingen?

Det bedste du kan gøre for at lade behandligen få den bedste effekt er, at overgive dig til dig selv, og lade det der måtte dukke op få plads til at være eller blive udtrykt.

Du kan fokusere på din naturlige vejrtrækning for at vende din opmærksomhed indad. De fleste af os trækker vejret alt for overfladigsk, og en bedre og dybere vejrtrækning kan hjælpe til mere energi, flow og udrensning og fungere som en katalysator for de processer, som en behandling kan sætte i gang.


Du får vedarende postitiv effekt, fordi der arbejdes med dit helbred som helhed - en genvej til naturlig evne til selvregulering.